54 M2 NIVTEC SCENE MED TELESKOPFØDDER
”Det tager ca. en halv time at sætte vores 9×6 m2 Nivtec-scene op, fordi den skal stå på ujævn grund og justeres ind med teleskopfødderne. Med vores gamle scenesystem tog samme størrelse scene over halvanden time at sætte op, og så var den gamle scene også tungere”.
HK Telte fra Kolding laver blandt andet Oktober Bierfester i hele Skandinavien og her bruger de Nivtecpodier, både fordi de er hurtige at arbejde med, og noget lettere end det scenesystem, som de havde før.
”Vi kan godt mærke, at vi sparer tid med Nivtecpodierne, fordi scenen er så meget nemmere at sætte op. Det tager bare ca. en halv time at sætte en 9×6 m Nivtecscene op – også selvom underlaget er ujævnt, og vi skal bruge teleskopfødder for at justere hele scenen ind.
Med det andet scenesystem, som vi brugte før, tog det lidt over halvanden time at sætte den samme størrelse scene op, fordi alle podierne skulle spændes sammen med clamps. Og tid er altså vigtigt – både når det er dine egne timer, og når du skal betale andre for det”, fortæller Henrik Jensen, ejer af HK Telte.
Henrik opdagede Nivtec-systemet på en branchemesse, hvor Scenesalg.dk udstillede.
Certificeringen giver troværdighed
“Hele bestillingen og leveringen af scenen er gået rigtigt hurtigt og fint, og jeg kan helt sikkert anbefale både Nivtec-systemet og Scenesalg.dk. Som festudlejer er det også utroligt vigtigt, at Scenesalg.dk har fået hele Nivtec-systemet certificeret og godkendt af Dansk Teknologisk Institut efter de nye 2015-regler for sceneopbygninger over 1 meters højde.”
“Godt nok sætter vi ikke så høje scener op endnu, men det kommer lige pludselig, og så er det en fremtidssikring at købe et system, som er godkendt og certificeret. Ellers får du ikke lov til at sætte en scene op over 1 meter uden at du skal ud og søge om byggetilladelse hver eneste gang, og overfor de kommuner, som vi har som kunder i, giver godkendelsen også noget troværdighed og sikkerhed”, fortæller han.
Henrik Jensen, ejer af HK Telte I/S, Kolding – www.hktelte.dk