Isenvad Forsamlingshus

Isenvad Forsamlingshus

12 M2 NIVTEC SCENE MED TRANSPORTVOGN OG SCENEKJOLE

”Vi er glade for Nivtec scenen, som har afløst en gammel håndbygget scene, som var bygget op over en stålramme. Den var tung og ret uhåndterlig at arbejde med, så vi er glade for at Nivtec scenen er nem og hurtig at sætte op”, fortæller Lars Olesen, formand for forsamlingshusets bestyrelse.


Forsamlingshuset i Midtjylland er lige blevet gennemrenoveret og det var i den forbindelse bestyrelsen valgte at investere i en ny mobil scene. Her bliver der holdt alle slags fester – fra fødselsdage, konfirmationer og diamantbryllup. Scenen er normalt altid sat op som en 4 x 3 meter scene, og langt de fleste gæster vil gerne at den er sat op.

”Det er kun, hvis et selskab skal bruge pladsen til en buffet eller lignende at vi tager den væk. Så sætter vi den bare på transportvognen, og kører den ud på lageret. Det går nemt.  Musikerne synes, at det er en vældig fin scene, og vores gengangere, som også kendte den gamle scene, er glade for den”, fortæller Lars Olesen.

I det hele taget er Lars og holdet bag Isenvad Forsamlingshus tilfredse med scenen og Scenesalg.dk
”Scenen er præcis som, som vi havde forventet”.

Lars Olesen, bestyrelsesformand for Isenvad Forsamlingshus.
Se mere på www.isenvadforsamlingshus.dk



Sheraton Hotel, Stockholm

Sheraton Hotel, Stockholm

12 M2 NIVTEC SCENE I HØJDE 40 CM

”Scenen er helt i top!”

Vores kunde (Sheraton Hotel i Stockholm) er meget tilfreds med scenen, som mere end modsvarer deres forventninger. “Bestilling og levering gik nemt og smidigt, og da hjemmesiden tydeligt viser produkterne, var der ingen overraskelser. Jeg håber snart at kunne bestille flere af jeres varer”.

Thomas Marquand, Seratus Consult AB, Sverige

Nøvlingskov Efterskole

Nøvlingskov Efterskole

36 M2 SCENE I HØJDE 80 CM

”Vi så to scenesystemer live, og valgte Nivtec, fordi du kan sætte den op med de bare hænder – uden en masse koblinger og andet grej, og så er Scenesalg  meget ”jyske” – ingen store armbevægelser og sælgersnak, og det kan vi jo godt lide her i Jylland”.

Nøvlingskov Efterskole havde to scenesælgere på besøg for at opleve de forskellige scenesystemer “live”, inden at de valgte.


”Da vi så scenerne blive sat op, blev det meget hurtigt klart, at det skulle være Nivtec. Det andet system skulle samles med en masse koblinger, og hvis vi havde sådan en scene, ville halvdelen af koblingerne komme til at ligge på gulvet bagefter og blive væk”, fortæller pedellen Harry Frost.

Fik nummeret til en erfaren scenemand


Inden købet fik Harry Frost også nummeret på en festudlejer i Midtjylland, som har haft Nivtec i mange år, og som også havde erfaringer med andre scenesystemer.

”Det var rart at kunne ringe og snakke med en erfaren sceneudlejer uden at have nogen sælger imellem, og hans vurdering var da også, at Nivtec er langt det nemmeste system at arbejde med.

Men faktisk var Claus fra Scenesalg meget ”jysk”, da han var ude at vise scenen frem. Ingen store armbevægelser og sælgersnak, og det kan vi jo godt lide her i Jylland. I det hele taget har vi kun positive ting at sige om både Nivtec og Scenesalg.dk – dem kan vi godt anbefale”, siger Harry Frost.

Harry Frost, pedel Nøvlingskov Efterskole, Vildbjerg – www.noevlingskov.dk


HK Telte A/S

HK Telte A/S

54 M2 NIVTEC SCENE MED TELESKOPFØDDER

”Det tager ca. en halv time at sætte vores 9×6 m2 Nivtec-scene op, fordi den skal stå på ujævn grund og justeres ind med teleskopfødderne. Med vores gamle scenesystem tog samme størrelse scene over halvanden time at sætte op, og så var den gamle scene også tungere”.

HK Telte fra Kolding laver blandt andet Oktober Bierfester i hele Skandinavien og her bruger de Nivtecpodier, både fordi de er hurtige at arbejde med, og noget lettere end det scenesystem, som de havde før.

”Vi kan godt mærke, at vi sparer tid med Nivtecpodierne, fordi scenen er så meget nemmere at sætte op. Det tager bare ca. en halv time at sætte en 9×6 m Nivtecscene op – også selvom underlaget er ujævnt, og vi skal bruge teleskopfødder for at justere hele scenen ind.

Med det andet scenesystem, som vi brugte før, tog det lidt over halvanden time at sætte den samme størrelse scene op, fordi alle podierne skulle spændes sammen med clamps. Og tid er altså vigtigt – både når det er dine egne timer, og når du skal betale andre for det”, fortæller Henrik Jensen, ejer af HK Telte.

Henrik opdagede Nivtec-systemet på en branchemesse, hvor Scenesalg.dk udstillede.


Certificeringen giver troværdighed

“Hele bestillingen og leveringen af scenen er gået rigtigt hurtigt og fint, og jeg kan helt sikkert anbefale både Nivtec-systemet og Scenesalg.dk. Som festudlejer er det også utroligt vigtigt, at Scenesalg.dk har fået hele Nivtec-systemet certificeret og godkendt af Dansk Teknologisk Institut efter de nye 2015-regler for sceneopbygninger over 1 meters højde.”

“Godt nok sætter vi ikke så høje scener op endnu, men det kommer lige pludselig, og så er det en fremtidssikring at købe et system, som er godkendt og certificeret. Ellers får du ikke lov til at sætte en scene op over 1 meter uden at du skal ud og søge om byggetilladelse hver eneste gang, og overfor de kommuner, som vi har som kunder i, giver godkendelsen også noget troværdighed og sikkerhed”, fortæller han.

Henrik Jensen, ejer af HK Telte I/S, Kolding – www.hktelte.dk

Højby Friskole

Højby Friskole

18 M2 SCENE MED EKSTRA BRED TRAPPE OG TRANSPORTVOGNE

“Scenen fungerer sindssygt godt. Det er virkeligt et godt, gennemtænkt system og behageligt at arbejde med. Får karakteren 5 ud af 5”

Højby Friskole og SFO ved Odense købte en 18 m2 Nivtec-scene med en ekstra bred trappe (2 m) og transportvogne i foråret 2020.
“Jeg har kun ros. Scenen fungerer sindssygt godt. Det går godt med at sætte den op – og hvis I er to mand kan du sætte ret meget scene op på kort tid, og den fylder meget mindre end vores gamle scene, fordi den står på vogne. De er super gode. Jeg er glad for, at vi ikke sparede på det punkt,” fortæller pedellen Peter Isak fra Højby Friskole i Odense.

Førhen byggede skolen selv en scene.
“Med ølkasser, som vi så lagde vandfaste krydsfinerplader over og skruede fast, og så havde vi en 25 cm høj scene. Den har vi haft i de 20 år, som jeg har været her, men der gik meget tid med at skrue af og skrue på, og den fyldte dobbelt så meget i opbevaringen som den nye scene,” fortæller Peter Isak.

nivtec 6.2.1.1 Platform Trolley Large loaded

Skrappe krav fra brand og beredskab

At Nivtec-scenen er certificeret op til 2,4 som både scene og tribune gjorde også en forskel, da Højby Friskole valgte scenen, selvom de ikke har planer om at bygge ret høje scener.

“Det er lidt som om, at alle dem fra Brand og Beredskab, som checker scener, er blevet meget mere skrappe. De slår ned på den mindste ting, så det er godt, at vi har papirer på, at det hele er i orden – også pga. brandfaren. Nu kan vi læne os tilbage og sige, at vi har ryggen fri,” forklarer Peter Isak.

På grund af corona blev scenen ikke brugt ret meget i starten.
“Vi skal bruge den til årets vigtigste dag – skolens store juletræsfest med juleskuespil, Luciaoptog m.m. og med 600-700 mennesker og til arrangementer i SFO’en, og når en klasse har lavet et skuespil og mange andre ting. Scenen er så nem at arbejde med, at vi vil bruge den meget mere end den gamle,” fortæller Peter Isak.

Han har ingen forslag til forbedringer.
“Jeg har ikke opdaget noget, som jeg tænker kunne gøres bedre. Vi kan dog ikke gøre det helt på samme tid som de to montører, der sætter scenen op på videoen – vi tager 1-2 minutter mere,” fortæller han med et smil.

Se mere om Højby Friskole;
https://www.hoejby-friskole.dk/