18 M2 SCENE MED EKSTRA BRED TRAPPE OG TRANSPORTVOGNE
“Scenen fungerer sindssygt godt. Det er virkeligt et godt, gennemtænkt system og behageligt at arbejde med. Får karakteren 5 ud af 5”
Højby Friskole og SFO ved Odense købte en 18 m2 Nivtec-scene med en ekstra bred trappe (2 m) og transportvogne i foråret 2020. “Jeg har kun ros. Scenen fungerer sindssygt godt. Det går godt med at sætte den op – og hvis I er to mand kan du sætte ret meget scene op på kort tid, og den fylder meget mindre end vores gamle scene, fordi den står på vogne. De er super gode. Jeg er glad for, at vi ikke sparede på det punkt,” fortæller pedellen Peter Isak fra Højby Friskole i Odense.
Førhen byggede skolen selv en scene. “Med ølkasser, som vi så lagde vandfaste krydsfinerplader over og skruede fast, og så havde vi en 25 cm høj scene. Den har vi haft i de 20 år, som jeg har været her, men der gik meget tid med at skrue af og skrue på, og den fyldte dobbelt så meget i opbevaringen som den nye scene,” fortæller Peter Isak.
nivtec 6.2.1.1 Platform Trolley Large loaded
Skrappe krav fra brand og beredskab
At Nivtec-scenen er certificeret op til 2,4 som både scene og tribune gjorde også en forskel, da Højby Friskole valgte scenen, selvom de ikke har planer om at bygge ret høje scener.
“Det er lidt som om, at alle dem fra Brand og Beredskab, som checker scener, er blevet meget mere skrappe. De slår ned på den mindste ting, så det er godt, at vi har papirer på, at det hele er i orden – også pga. brandfaren. Nu kan vi læne os tilbage og sige, at vi har ryggen fri,” forklarer Peter Isak.
På grund af corona blev scenen ikke brugt ret meget i starten. “Vi skal bruge den til årets vigtigste dag – skolens store juletræsfest med juleskuespil, Luciaoptog m.m. og med 600-700 mennesker og til arrangementer i SFO’en, og når en klasse har lavet et skuespil og mange andre ting. Scenen er så nem at arbejde med, at vi vil bruge den meget mere end den gamle,” fortæller Peter Isak.
Han har ingen forslag til forbedringer. “Jeg har ikke opdaget noget, som jeg tænker kunne gøres bedre. Vi kan dog ikke gøre det helt på samme tid som de to montører, der sætter scenen op på videoen – vi tager 1-2 minutter mere,” fortæller han med et smil.
“Nivtec scenen er utroligt let og hurtig at sætte op”
Inden de købte den første Nivtec scene, byggede Tinghøj Service Udlejning selv scener af træpaller, som de så lagde gulv ovenpå. – Men det var jo et slæberi med de paller frem og tilbage. Det var tungt arbejde og tog tid – i dag kører vi bare vognen med podierne op bag i bilen… Og selv scenen er så utrolig let og hurtig at sætte op, fordi du ikke skal kravle rundt og spænde den sammen med clamps eller koblinger, fortæller Svenning Kjær Pedersen.
Han ejer Tinghøj Service Udlejning ved Varde, som i 2017 blev kåret som Årets Festudlejer af Brancheforeningen Danske Festudlejere. – Vi bruger hovedsageligt scenerne til private fester – en 12 m2 scene passer perfekt til et 3 – 6 mands band, og musikerne er glade for at få en rigtig scene at spille på. Og så bruger vi også scenepodierne under vores talerstole til forskellige arrangementer, fortæller Svenning.
Tjener penge ind hele året
De første seks scenepodier til en scene på 12 m2 blev købt i november 2017, og de næste seks i januar 2020. I marts 2024 har Svenning så bestilt 2 vogne mere med 12 podier, så Tinghøj Service Udlejning nu har 48 m2 scene. – Det gik jo præcist, som Claus fra Scenesalg.dk havde sagt. Når du først har scenen stående, så får du også spurgt kunderne, om de ikke skal have en scene med til deres fest? Og det er der faktisk mange, som siger ja til, så vi fik ret hurtigt brug for en scene mere, og så igen en scene mere. Når du ikke har en scene, spørger du ikke, men i dag er det mere end halvdelen af kunderne som siger ja, fortæller Svenning.
En anden festudlejer som Tinghøj Service Udlejning arbejder sammen med, har også Nivtec scener, så det er nemt at låne nogle flere podier, hvis der er brug for mere end 48 m2 scene. Udenfor teltsæsonen lejer de også scenerne ud til bl.a. gymnasiefester, så de tjener penge ind året rundt.
– Vi vasker dem ind i mellem, men ellers er der ikke noget vedligehold ved scenerne. Og de står på transportvogne, så det er nemt lige at køre dem op i en bil eller trailer. De vogne er vi blevet utroligt glade for, fortæller Svenning. Tinghøj Service Udlejning har selv fået lavet hvide scenekjoler, som passer til innerliningen i deres telte.