KULTURHUSET ELVÆRKET

reference

 

Har I spørgsmål?

+45 26295910

kultur og medborgerhuset elværket, åbyhøj

NIVTEC SCENE MED FLYGEL RAMPE

”I starten lejede vi en scene ind til koncerterne, og der lærte vi hvilken type scene som vi IKKE ville have. Vi frivillige skulle kravle rundt inde under lejede scene og spænde podierne sammen med jern clamps og det var noget rigtigt bøvl.”.

Bestyrelsen for Kulturhuset fik i stedet  Nivtec systemet anbefalet og de var inde og kigge på Scenesalg.dk´s hjemmeside.
- Der ligger en rigtig fin video med to mænd, som har sat scene op mange gange. I dag har vi sat vores Nivtec scene op mindst 200 gange, og vi kan gøre det lige så hurtigt som dem. Det siger ”klik, klik, klik”, så er den sat op. Vi er rigtigt glade og tilfredse med scenen. Og selv efter 200 gange er den stadigt i fuldstændigt god stand, - den kan holde til det, fortæller Claus Rønlev, fra Elværkets bestyrelse.

Scenen bliver hovedsageligt brugt til alle slags koncerter, men indimellem sætter Claus og de andre frivillige en mindre sektion op til foredragsholdere, som gerne vil lidt højere op.
Når scenen ikke bliver brugt, bliver den opbevaret i Elværkets kælder. Den bliver kørt op og ned med en special elevator, og derfor har Elværket valgt de mindre scenepodier på 150 x 75 cm, fordi der ikke var mere plads.

Se video af podierne som køres ned i kælderen med elevator

Rampe til kostbart flygel

Elværket fik bl.a. tilskud fra Tuborgs Musikfond til scenen og i slutningen af 2019 havde Elværket også fået samlet penge nok ind til et professionelt flygel. De valgte et 400 kg tungt Yamaha flygel, men da det skulle op på scenen første gang turde de frivillige kræfter ikke tage ansvaret.

- Vi fik nogle professionelle flyttefolk til opgaven, men de væltede flygelet så hårdt ned på tangenterne, at det måtte repareres temmelig meget! Så vi fik et tilbud fra Scenesalg på en to delt rampe med ”hul” i midten, så flygelet kan køres op og ned. Vi har testkørt den, og rampen står fuldstændigt betonfast. Den er professionel og sikker. ­­Vi er tre mand til det, så der er en som holder øje med hvert hjulsæt, forklarer Claus.


Han kan ikke rigtigt komme i tanker om noget, Scenesalg.dk kan gøre bedre.
- Vi har altid fået en rigtig god betjening og service. Christina er sød og meget tålmodig, og jeg kan godt lide, at jeg bare ringer, hvis jeg har et spørgsmål eller et problem, og så får jeg kompetent hjælp.
Claus har også været forbi Scenesalgs showroom og lager i Slagelse for at hente nogle ting på vejen.
- Og det føles godt at vide, at jeg handler med et lokalt firma i Slagelse, i stedet for et stort dot.com noget nede i Tyskland, forklarer Claus Rønlev.

Se mere om Kultur og Medborgerhuset Elværket her:
https://el8230.dk/

Alle fotos er taget af  Elværkets egen fotograf John Blæsbjerg – på nær det af podierne på vej ned i kælderen.

Kontakt os her!