NexusEvent

”Det betyder rigtigt meget for vores udlejninger, at de er godkendt til udendørs brug”



”Vi er virkelige glade for vores Hercules 6.5+ – det er et kvalitetsstativ, og det eneste i Danmark, som er godkendt. Det betyder meget for vores udlejninger, det er ”de der stativer, som må bruges udendørs”, som folk spørger efter, forklarer Claus Flid fra NexusEvent.

Første gang NexusEvent oplevede, at der var krav om at stativerne skulle være certificeret til udendørs brug var til et event på Rådhuspladsen i København i 2022. Så firmaet måtte ud og leje to store girafstativer ind, – de eneste, som var certificeret dengang.

Fylder ikke meget i varevognen

– Vi slæbte 3-4 mand i halvanden time for at få stillet de to stativer op, og da de også fyldte en hel 12 tons lastbil, blev vi enige om, at vi aldrig skal eje et girafstativ!  Så da Scenesalg udviklede et standardstativ, som kan løfte op til 500 kg og kan køres lige ind i en varevogn, var vi klar, siger Claus Flid.

AV firmaet fra Slagelse fik de to allerførste Hercules 6.5+ Nordic stativer, som blev certificeret af Teknologisk Institut tilbage i januar 2024 og har siden købt flere.

6.5 meter imponerer de fleste

– De kører nærmest året rundt både indendørs og udendørs og bliver brugt både til line arrays, LED skærme, lys, truss – det hele.  Og vi har fået mange jobs på Rådhuspladsen, fordi Københavns Kommune ved, at stativerne er certificeret, forklarer han. 

De fleste gange har det ikke engang været nødvendigt med ballast, fordi stativerne må bruges helt op til 13,3 m/s uden ballast. Men NexusEvent har prøvet at bruge både betonklodser og jordspyd.

– Vi er også utroligt glade for 6.5 meters højden, det er der ret mange, som er imponeret over. De fleste andre stativer går kun til 5.5 m.  Scenesalg får vi også altid super god service fra, og de er hurtige til at svare, siger Claus Flid.


www.nexusevent.dk

Færdigheder

Indsendt den

17/11/2025